Han fik sin sidste tur – i fred, med omsorg, og til det sted, hans hjerte længtes efter. 

Ville du tage af sted, hvis det var sidste chance?

I 2021 kørte vi min far til sommerhuset. Han havde ALS, og kroppen var ved at give op – men han havde ét ønske tilbage: At komme tilbage til det sted, hvor han følte sig hjemme. Vi lånte en ambulance og den 5 juni kørte vi ham af sted. Det blev en stille, smuk og meningsfuld dag. En dag fuld af fuglesang, duften af sommer og kærlige farveller.

Den oplevelse ændrede noget i mig.

For hvorfor findes der ikke et tilbud til mennesker, der ikke er akutte patienter, men som ikke længere kan komme med almindelig transport – og som alligevel har brug for at være med?

Til fødselsdagen. Til et sidste farvel. Til solen over sommerhuset. Til livet.

Det spørgsmål blev startskuddet til noget større. 

Sammen med Jesper Steensbeck, som med det samme så både behovet og meningen, har vi stiftet CareTrip ApS – en fagligt funderet virksomhed med hjerte og handling. Vi tilbyder professionel, tryg og skånsom transport til mennesker, der er syge, svækkede eller sårbare – og som har brug for at komme sikkert og værdigt frem.

CareTrip står på fagligt solide ben – og rækker ud i samarbejde.

Vi har stor respekt for de behandlingsforløb og sundhedsindsatser, der allerede er i gang. Vores medarbejdere er ambulanceuddannede og trænet i at støtte op om det behandlings niveau, borgeren allerede er en del af. Det er vores mål at samarbejde 100% med det eksisterende system – og at være lyttende og fleksible i mødet med både fagfolk, pårørende og den enkelte borger.

Vi er ikke konkurrenter – vi er et supplement, skabt ud fra omsorg og medmenneskelighed.

Men CareTrip handler ikke kun om den 2. sidste tur.

Det handler om livskvalitet, deltagelse og værdighed – når kroppen ikke længere kan følge med, men hjertet stadig vil.

  • Et barn i behandling, der skal med til sin egen konfirmation.
  • En bedsteforælder, der vil med til barnedåb.
  • En ægtefælle, der vil sige farvel, men ikke selv kan komme frem.

CareTrip er til for dem. Men også for jer.

For virksomheder og ledere, der vil støtte medarbejdere i svære livssituationer, for HR og arbejdsmiljøansvarlige, der ønsker konkrete handlinger bag værdibaseret ledelse, for fonde, sundhedsaktører og pårørende, der ønsker at skabe mere nærvær og tilgængelighed i praksis.

Har du også en historie?

Har du engang gjort noget særligt for en, der var syg eller sårbar? Eller kender du nogen, der ville have glæde af en tur i Trygge hænder?